Nedenfor vil du have mulighed for at få svar på typiske spørgsmål, som er blevet stillet. Hvis du fortsat er i tvivl eller mangler svar på dine spørgsmål, må du endelig kontakte os via mail eller ringe til os.
Som frivillig skal man arbejde 4 vagter af 8 timer. Vagterne er fordelt fra lørdag, når campingområdet åbner, til søndag, når festivalen lukkes ned.
Du skal starte med at oprette en bruger på vores hjemmeside. Når du har tilmeldt dig hos os, skal du også oprette en profil i festivalens centrale system for privillige - People. Når du har bekræftet din email i People systemet, skal du blot vente på bekræftelse fra os - så er du tilmeldt!. Klik her for at starte din tilmelding.
Hvis du ønsker at være vagt med flere venner eller veninder, skal I hver især tilmelde jer via vores hjemmeside. Når alle er tilmeldt kan I oprette et hold på siden Mit hold som I kan se under fanen vagtplan, så bliver jeres profiler knyttet sammen.
I kan godt være tre eller flere sammen på et hold. Det vil sige, at I kan få vagter på samme tid, så I kan bruge jeres fritid sammen. Dog skal alle vores vagter skal inddeles i par når I går rundt, så det er som udgangspunkt ikke muligt at gå tre eller flere sammen. Vi anbefaler derfor, at I finder en fjerde (hvis I kun er tre), så I kan deles i to par. Hvis I er et lige antal på et hold, vil I altid gå sammen med nogen fra jeres hold.
Det er et krav fra Roskilde Festivals side, at alle frivillige vagter er fyldt 18 år ved festivalens start. Det er ikke muligt at få dispensation.
Hos os har du mulighed for selv at vælge dine vagter, du kan derfor tilpasse dem i forhold til dine musikønsker og private begivenheder. Derudover vil du typisk blot have 1-2 vagter i selve musikdagene, hvis du vælger vagter under nedlukningen og i starten af festivalen.
Kort efter at det fulde musikprogram inklusiv tider er offentliggjort, vil du kunne vælge din vagtplan ved at logge ind på vores hjemmeside. Du vil modtage en e-mail,når valg af vagtplan åbner.
Når du ankommer til festivalen, skal du afhente dit armbånd i medarbejdercheck-in. Her skal du vise dit "check-in kort" (en pdf), der er tilgængeligt i Festivalens system "People", samt gyldigt id. Vær opmærksom på at der kan være kø! Når vi nærmer os festivalen, kan du finde mere information om placeringen og åbningstider af check-in under "Nyheder" på vores side. Du vil også få tilsendt mere info over mail.
Dit armbånd giver dig adgang til festivalpladsen, campingområdet, et frivillig-område bag scenen og vores base. I området bag scenen har du adgang til kønsopdelte fællesbade samt træk og slip toiletter. Derudover har du ekslusiv adgang til vores base, der er et hyggeligt pusterum for alle vores frivillige vagter. Her vil der blandt andet være adgang til gratis opladning, morgenmad, kaffe/te, bordfodbold, brætspil og playstation.
Du kan bo i alle almindelige campingområder og Volunteer camping. Det er ikke nødvendigt at købe billet til venteområde, når du er frivillig.
Hvad er Volunteer camping (medarbejdercamping)?
Volunteer Camping eller medarbejdercamping er et særligt område placeret i West på Roskilde Festival. I området har du adgang til særlige faciliteter som bad og toilet.
Volunteer camping er gratis. I praksis skal man booke gennem sin People profil. Den tekniske løsning er ikke helt på plads. Pladserne vil blive fordelt efter først til mølle. Du kan læse mere om Volunteer Camping her!
Vi kender ikke de præcise tider for 2024 endnu, men umiddelbart åbner medarbejdercamping en uge før deltagercamping åbner.
Når du er frivillig vagt, får du et medarbejderarmbånd, der giver fri adgang til alle indgange. Du behøver derfor ikke at booke indgangsbillet. Vi vil dog gøre dig opmærlsom på, at der er begrænset plads til frivillige i indgangene. Pladserne ryger efter først-til-mølle princippet.
Hvis du alligevel ikke kan deltage som frivillig vagt på årets festival, kan du afmelde dig her afmelding. Vi håber at se dig næste år!